Digte kan betragtes som ordkunst. Ord, der er sammensat for at frembringe en følelse, en holdning eller en fortælling. Bogstaverim, halvrim, rim og rytme anvendes ofte for at holde et vist tempo i digtet, hvilket er med til at skabe en god læseoplevelse og formidle digtets budskab.
Læs også: Lær at forstå de farver som bruges i digte
Her kommer vores analysemodel til digte.
Hvem er forfatteren?
Hvad er titlen på digtet?
Hvornår er digtet skrevet?
Hvilke rim og rytmer benytter digtet sig af?
Hvordan er digtets vers (linier) og strofer (afsnit) bygget op?
Hvordan er sprogbruget?
Centrale ord?
Er der brugt særlige vendinger og ord?
Læs også: Jeg forstår ikke alle de symboler i digtet - hvad betyder de?
Korte eller lange sætninger?
Hvordan er er stavemåden, ordvalget, typografien/den grafisk opsætning?
Bogstavrim eller ej?
Udtryksform
Er det lyrisk , episk eller er dramatisk?
Lyriske digte beskriver ofte stemninger og følelser eller bærer præg af en bestemt holdning, mens episke digte er fortællende. De er næsten en lille historie i strofeform, mens dramaturgi minder om skuespil.
Hvem fortæller historien?
Er fortælleren synlig eller anonym?
Hvordan er ”stemmen”, der taler?
Hvad siger den?
Hvilke personer medvirker i digtet?
Hvad er personernes forhold til hinanden?
Synsvinkel
Er synsvinklen objektiv eller subjektiv?
En objektiv synsvinkel kommer med faktuelle oplysninger, mens en subjektiv synsvinkel er et udtryk for en personlighed.
Undergenrer af digte
Salmer
Kampsange
Læs også: Lær alt om metaforer i digte
Lejlighedssange
Popsange
Viser
Hvilken type digt er det?
Er det knækprosa, almindelig prosa, epik, blankvers, sonetter eller haiku?
Undersøg handlingen
Hvad handler digtet om?
Hvordan kan digtet deles op i en start, en midte og en slutning?
Hvor foregår digtet henne?
Hvilket miljø er der beskrevet i digtet?
Hvilken betydning har tid og sted?
Er digtet skrevet i nutid eller datid, og hvilken betydning har det for handlingen?
Hvilken person er digtet skrevet i, og hvilken betydning har det for digtet?
(Der findes 1. person = jeg og vi, 2. person = du og I og 3. person = han, hun, den, det og de)
Hvilke virkemidler bruges der i digtet?
Har digtet et realplan eller billedplan?
Er der gjort brug af sammenligninger? (Ligesom, som)
Metaforer (friskt billedsprog)
Klichéer (nedslidt billedsprog)
Gentagelser
Modsætninger
Ironi
Besjæling (når dyr eller ting får menneskelige egenskaber)
Personificering (når begreber får menneskelige egenskaber)
Hvem er afsenderen og modtageren af digtet?
Hvad kendetegner den tid, digtet er skrevet i?
Hvad vil digteren fortælle os?
Hvilke holdninger, stemninger og følelser præger digtet?
Hvad vil forfatteren fortælle med digtet? (modsætninger og overskrifter er som regel gode indikatorer)
Hvad er din personlige mening om digtet?
Passer form og indhold sammen?
Hvilke tanker sætter digtet i gang hos dig?
Fakta om digte
-
Digte kan ofte både læses og synges.
-
Digte deles op i strofer og vers.
-
En digtsamling med samme tema hedder en digtcyklus.
-
En fortælling, der forløber over flere digte, kaldes et digtepos.
-
De ældste digte, der er fundet, er lige så gamle som de første skriftfund
-
Der findes både knækprosa, episke digte, blankvers, sonetter, haiku og prosa digte.