Studielivet på HHX – Højere Handelseksamen
HHX er en 3-årig gymnasial uddannelse. HHX er den populære løsning hvis man interesserer sig lidt for økonomi, handel og samfundsfag. Ligesom HTX og STX er det en gymnasial uddannelse, men med sin egen unikke retning. Det betyder at når du har gennemført 3 år med fag som afsætning og erhvervsret, så får du lov til at drikke dig fuld i en studentervogn og få en studenterhue fyldt med traditioner.
Læs om alt det kedelige om HHX her.
Hvad er HHX så – I virkeligheden?
HHX er studiet for dem som gerne vil lære mere om økonomi, heraf navnet “Højere HANDELSeksamen”. Der er krav om en række forskellige fag, såsom:
Det gør at hvis man vælger HHX, så bør man rent fagligt i hvert fald have en interesse for matematik eller iværksætteri. HHX vil dog være ret tung hvis man ikke har en del interesse indenfor matematik. En naturlig uddannelse efter HHX er CBS, men alle uddannelser (hvor du har de påkrævede fag selvfølgelig) er åbne efter uddannelsen. |
Interviews med HHX studerende |
Hvilken type mennesker studerer der?
HHX bliver ofte set på som den poppede løsning. Den normale sammenligning er: HTX er for nørderne, STX er hippierne og HHX er de poppede. Selvom denne typiske sammenligning ikke passer helt, så er der noget om den. Som nørd får man det væsentligt sværere på HHX end på HTX – det er klart. Hvis du derimod er poppet: Så får du det nemmere på HHX end på STX og HTX – sådan er det.
Heldigvis er gymnasiet et skønt tidspunkt at finde venner. Det gør at alle nemt kan finde venner, især hvis man selv gør en indsats. Studerer man på HHX (eller en hvilken som helst anden gymnasial retning), så er dem som studerer på studiet også forholdsvis ambitiøse. I modsætning til folkeskolen hvor man finder lidt af hvert, så er det den seriøse halvdel som studerer videre.
Pigerne er derfor ofte også lidt flottede i tøjet og med sminkedåsen end på de andre uddannelserne. Fyrene tilbringer også lidt flere timer i træningscentret. MEN – det er meget stereotypt. Ligesom man i folkeskolen havde rigtig mange forskellige typer af mennesker, så er det samme tilfældet på HHX. Derfor: Man skal ikke fravælge HHX pga. det sociale. På gymnasiet har alle en chance.
Det sociale liv på HHX
Det er selvfølgelig op til de enkelte gymnasier hvor mange fester der er, men generelt er der færre fester på HHX end der f.eks. er på STX. Der er selvfølgelig masser af undtagelser, og det handler mere om præcis hvilket studie som du vælger.
Der skal dog ikke være nogen tvivl: Ligesom på ethvert andet gymnasium er der masser af chancer for at få venner. Der er fester, fredagsbar (hvis ikke hver uge, så i hvert fald en gang om måneden) og andre sociale tiltag. Du skal dog nok kigge ret langt efter et LAN-party.
Tilbage til uddannelsesguiden.
Tilbage til Hvad skal jeg efter folkeskolen?
Lektiehjælp?Kæmper lektierne? Spørg på vores væg inde på Facebook siden: Sådan får du høje karakterer uden hårdt arbejde |

