Hjernens opbygning - De to hjernehalvdele


Formål

Formålet er at undersøge de to hjernehalvdeles individuelle funktioner og specialiteter. Vi vil desuden kigge lidt på hjernens anatomiske opbygning og noget af historien bag videnskabens opdagelser.

 

Historien bag hjernens anatomi og opdeling

Inden vi beskriver historien bag hjerneforskningen om de to hjernehalvdele og deres forskelle, kan vi passende sige lidt generelt om hjernens opbygning.

Hjernen består egentlig bare af en masse forbundne celler, som udveksler informationer med hinanden lidt ligesom transistorerne på en mikrochip. Hjernen er delt op i to hemisfærer, der ser ens ud udefra, men som arbejder forskelligt. Vi kommer mere ind på dette senere, men det virker som om, at opdelingen af hjernen har kunnet effektivisere udnyttelsen af den. I modsætning til en mikrochip er hjernen dog levende og plastisk. Hvis man som barn fx får en hjerneskade i venstresides sprogcenter, kan hjernen lære at tale med højre hjernehalvdel. Det ville være ret sejt, hvis ens computer var så fleksibel! Mellem højre og venstre halvdel af hjernen sidder der et forbindelsesled kaldets ”Corpus callosum”, hvis formål er at dele informationer, erfaringer og beslutninger mellem hjernehalvdelene. Der er andre forbindelsesled mellem de to hjernehalvdele, men de ligger dybere nede i den primitive hjerne og kan i store træk ikke holde halvdelene i ordentlig forbindelse. Det betyder at, visse epilepsipatienter, der har fået Corpus callosum skåret over under en operation, der skulle mindske anfaldene, i virkeligheden er to personer i en krops hoved! Det meste af tiden arbejder halvdelene dog sammen ved at rette på hinanden gennem kropssprog eller ved at dominere over hinanden, når de skal kontrollere en bevægelse. Der findes dog eksempler på patienter, hvor patienten har rakt ind efter et stykke tøj, og så har den anden hånd rakt ind og taget noget andet tøj!

I ”bunden” af hjernen sidder de gamle primitive sektioner, som dyr også har. De styrer ting som motoriske bevægelser, instinkter, reflekser, følelser og frygt. Denne del kaldes også ”krybdyrhjernen”. I den øvre del sidder de mere avancerede centre, som mennesket ofte er det eneste væsen, der har. Her sidder fx centre for det talte sprog og læsning. Det er ikke helt klart, hvad alle centrene gør, fx har frontallappen undret forskerne, da den ikke rigtig afføder en reaktion ved elektrisk stimuli i modsætning til mange andre centre. I andre centre kan stimuli fx udløse følelser, spasmer eller lign. Man ved dog, at personligheden er afhængig af området, og det styrer måske resten af hjernen som en slags dirigent og udgør da også næsten 1/3 af hjernen.

Jeg har derfor valgt at vise denne skitse med en generel opdeling af hjernen. Der ses de to øvre halvdele, de primitive nedre hjernehalvdele, broen mellem dem og de forskellige centre i hjernen samt frontallappen:

Hjernens opbygning

I begyndelsen af ”videnskaben” om hjernen var der ekstremt mange tabuer, myter og fordomme. Helt i begyndelsen var det fx sjælen, der udgjorde menneskets bevidsthed og tanker, og at et simpelt organ skulle kunne rumme noget så guddommeligt, var jo nærmest blasfemi. Langsomt erkendte man dog hjernens betydning og begyndte at forske i dens opbygning. I begyndelsen mente man, at de to halvdele arbejdede med de samme ting og på samme måde. Nu var problemet bare, at man begyndte at undersøge patienter med hjerneskader, og det viste sig, at de samme skader havde forskellige konsekvenser alt efter, hvilken hjernehalvdel skaden var sket på. Det, man kiggede på, var patienter med læsioner i et bestemt sted i hjernen. En læsion er et sted i hjernen, hvor vævet enten er dødt, sygt eller fjernet. Patienter med læsioner af denne art i venstre halvdel viste sig ofte at have besvær med at tale eller at forstå tale. Modsat forventningerne havde samme sygdomme stort set ingen virkning på højre side af hjernen. Efterhånden fandt man ud af, at funktioner som evnen til at tale, skrive, regne og anden brug af logisk tankegang blev påvirket ved sygdom i den venstre halvdel. Af samme årsag begyndte man at regne den højre halvdel for primitiv og unødvendig. Nogle gik endda så vidt som til at kalde den for den kvindelige hemisfære og mente, at ”lavere” racer som gule og sorte mennesker brugte denne halvdel mest, hvilket også skulle være tilfældet for dyr.

Det kan man med den viden, vi har i dag, undre sig lidt over, men det skyldes jo nok, at symptomerne på sygdomme i højre halvdel var sværere at få øje på. Der ligger dog muligvis også noget kulturelt i det, for da højrehånd ofte er den mest brugte og den ”sikre” hånd, er den blevet et symbol på noget stærkt og pålideligt. Da man så fandt ud af, at højre side af kroppen kontrolleredes af venstre hemisfære, blev de positive egenskaber også overført til denne. En af de ting, som højre halvdel bl.a. udfører, er genkendelsen af mønstre, og i 1960’erne fandt man ud af, at nogle patienter med læsioner i højre hemisfære havde svært ved at se mønstre. Dette blev begyndelsen til en masse opdagelser, og efter næsten 100 års undervurdering af højre halvdel begyndte man at se dens evner og funktioner. Siden 1950 havde man fx benyttet Wada-testen forud for epilepsioperationer, hvor den ene hjernehalvdel blev bedøvet gennem en indsprøjtning i det ene halskar. Man bemærkede, at ved bedøvelse af højre halvdel blev patienterne glade eller neutrale, altså indifferente. Ved bedøvelse af venstre halvdel blev deres følelser ekstreme, ofte depressionsfølelser. Andre forsøg fulgte efter. Man lavede bl.a. et forsøg, hvor man testede smertetærsklen på patienterne, som var blevet højere ved læsioner i højre halvdel. Mere interessant var nogle italienske forsøg, hvor forsøgspersoner blev vist film, der havde forskellige stemninger og følelser, både dårlige, neutrale og gode. I disse forsøg følte testpersonerne med hæmmede højre hjernehalvdele sig mindre påvirkede og vendte fx ikke hovedet bort fra stærke scener. I såkaldte split-brain forsøg, hvor hjernehalvdelene er blevet adskilt under epilepsioperationer, og hvor man derfor kan observere hver hjernehalvdel for sig, viser det sig også, at højre hjernehalvdel er langt bedre til at genkende følelser og ansigtsudtryk. Grunden til, at det har været svært at opdage alt dette, er, at skader på højre halvdel, som sagt har været sværere at få øje på og har krævet bedre analysemetoder. Det kan jo nemt høres, hvis man begynder at tale mærkeligt efter en skade på venstre hemisfære, men at en person forholder sig indifferent eller er dårlig til at se mønstre er langt sværere at opdage.

Selvom det ikke umiddelbart er sikkert, virker det som om, at venstre hjernehalvdel arbejder mere direkte og mere logisk og derved er god til at løse logiske sammenhænge som grammatikken i sprogbrug. I stedet er højre hjernehalvdel bedre til at vise overblik og komme med intuitive, indirekte løsninger som analyse af følelser, mønstre og ansigtsudtryk.

Vi kommer nærmere ind på de to halvdeles specialiseringer senere, men vi kan kort illustrere hovedprincippet.

Den venstre halvdel arbejder logisk, koncentreret og dybt:

Venstre hjernehalvdel

Den højre halvdel arbejder abstrakt, overfladisk og til tider ulogisk eller uventet:

Højre hjernehalvde

Når man sammenligner dyre- og menneskehjerner, skal man huske på, at mennesket trods alt har en langt mere avanceret hjerne. Adskillige mutationer med drastiske effekter har skabt det moderne menneskes hjerne, som så er blevet finjusteret over de sidste 150.000år. Det lader da også til, at dyrenes hjerner er mindre opdelt med hensyn til arbejdsopgaver, men det kan også skyldes, at mennesket skulle lære nye færdigheder som læsning og derfor fik nye centre i hjernen. Som vi også var inde på før, er hjernen meget plastisk, og oplæringen af de forskellige centre og evner kan derfor være noget, der sker under opvæksten og modningen af hjernen. Det var også derfor, at hjernen kunne kompensere for læsioner ved at oplære nye områder eller bruge den modsatte hemisfære i stedet for den beskadigede. Der har også været forsøg, hvor store figurer var lavet af andre mindre figurer eller bogstaver, og hvor det ikke nødvendigvis var højre hemisfære, der blev aktiveret, når man brugte overblikket til at se den store figur.

Alt dette gør, at nogle forskere mener, at hjernens halvdele egentlig ikke arbejder forskelligt De mener snarere, at der er en masse ”lokale” opdelinger af arbejdet, som kun gælder for specielle tilfælde. Disse figurer, der kompromitterer opfattelsen af en lateralisering af hjernens arbejdsmetoder forestiller fx en stor firkant og er lavet af små trekanter. Man skulle så forvente, at højre hjernehalvdel blev brugt til at se det store mønster og venstre til at se detaljerne, da det var den teori, vi havde før, og som ellers havde fundet stor opbakning i forsøg. Ifølge PET-skanninger forholdt det sig dog modsat, hvilket bl.a. har ledt til teorien om mange lokale arbejdsdelinger snarere end forskellig arbejdsmetode. Det stiller os så bare tilbage med spørgsmålet om, hvad fordelen var ved en opdeling af hjernen evolutionært set.

 

Hjernens specialisering

Hjernen er som beskrevet delt i to, venstre og højre hjernehalvdel, og de to hjernehalvdele er forbundet af Corpus Callosum. Nogle professorer mener, at man skal opfatte hjernen om én hjerne, der er delt i to. Andre mener, at det er to samarbejdende hjerner, der biologisk  set er ens. Hver af delene styrer den modsatte side af kroppen. Hvis der fx påføres skader på højre hjernehalvdel, vil det kunne resultere i lammelser i venstre side af kroppen.

Professorer har udøvet forsøg for at finde ud af forskelle og ligheder ved de to hjernehalvdele. De målte hjernens svingninger på ”forsøgskaninen”, som skulle udføre forskellige mentale opgaver; matematiske, skriftlige, sætte forskelligt farvede klodser sammen, gennemføre logiske analyser, dagdrømme osv. 

Efter at have udført forsøgene på mange forsøgspersoner fandt man ud af, at hver side af hjernen hovedsagligt tog sig af forskellige aktiviteter:

Venstre og højde hjernedel

Man bemærker hurtigt, at den venstre hjernehalvdel er ansvarlig for mange af de egenskaber, der værdsættes mest i skolen. Det betyder, at folk, hvis højre hjernehalvdel er stærkest, højst sandsynligvist ikke vil klare sig specielt godt i skolen, men typisk er de i stedet musiske, kunstneriske, poetiske o.lign.

En professor ved navn Ornstein fandt ud af, at hvis den svagere hjernehalvdel blev stimuleret og opmuntret til at samarbejde med den stærkere, blev forsøgspersonernes præstationer meget bedre.

Senere fandt en anden professor, Eran Zaidel, ud af, at hver af de to hjernehalvdele tilsyneladende indeholder begge hjernehalvdeles kapacitet, og at hver side af hjernen ”vælger” sine specialer. Da begge hjernehalvdele indeholder evnerne til alle specialer, vil det sige, at i en nødsituation vil hver af de to hjernehalvdele være i stand til at kunne præstere stort set alle de operationer, hele hjernen kan. Han fandt også ud af, at hver af de to hjernehalvdele fungerer som støtte og kontrol til den andens bedrifter. Hvis man fx skal stave til et ord, er det venstre hjernehalvdel, der står for sproget og rækkefølgen, men hvis man så alligevel har på fornemmelsen, at det er stavet forkert, er det højre hjernehalvdels gestalte sans, der er opmærksom på helhedsopfattelsen. På den måde supplerer de to dele hinanden ved at se på tingene med forskellige øjne.  

Endvidere har man fundet ud af, at hvis man kombinerer de to hjernehalvdeles specialer, kan man mere end tidoble ens præstationer, især inden for kreativitet og hukommelse. 

Man kan afrundende sige, at venstre hjernehalvdel hovedsageligt står for de såkaldte intellektuelle dele af indlæringen. Man har bedømt folks intelligens, hvor folk, der har en bedre højre hjernehalvdel, og som har at gøre med kreative aktiviteter, i princippet kan være mindst ligeså intelligent som andre – bare på andre områder. Selvom de to hjernehalvdele har hver deres specielle ekspertise, supplerer de alligevel hinanden meget godt! 

Konklusion


Vi har nu belyst mange af teorierne omkring hjernen og dens opdeling, og selvom nye forsøg har sået tvivl, er den gængse opfattelse indtil videre, at de hjernehalvdele arbejder forskelligt. Vi har gennemgået, hvordan venstre halvdel formodes at arbejde lineært og højre halvdel at arbejde ikke-lineært.

 



Artiklen er skrevet af
Relaterede artikler: Psykologi




Seneste spørgsmål

Omhandler: Psykologi, freud
spurgt af Lars Holdgaard

Ingen svar - du kan blive den første
Omhandler: Psykologi, freud
spurgt af Lars Holdgaard

Ingen svar - du kan blive den første
Omhandler: Psykologi
spurgt af Lars Holdgaard

Ingen svar - du kan blive den første
Omhandler: Biologi, hjernen
spurgt af Gæst1105589

Antal svar: 1


Opdaget en fejl?

Har du spørgsmål?

Rettet opgave?