Til at diskutere social arv i det moderne samfund bruges en model, som blev lavet af den franske sociolog, Pierre Bourdieu. Han mener, at vi er meget afhængige af ressourcer, når vi vokser op. Jo flere ressourcer man har haft, jo større er sandsynlighed for, at man senere vil blive stillet godt i samfundet.
Disse ressourcer kaldes i Pierre Bourdieu's modeller kapital. I modsætning til, hvad man normalt ser som kapital, handler det ikke kun om den økonomiske kapital, som handler om de penge, man har, men også om den kulturelle og den sociale kapital. Det giver også god mening, at hvis kommer fra en familie, der har rigtig gode familieforbindelser og et bredt netværk, så har man også nemmere ved at komme frem og klare sig godt i samfundet.
Udarbejdelsen af de tre kapitalformer har gjort det nemmere at definere, hvordan forældre videregiver deres status til deres børn. På den måde kan man nemmere analysere den sociale arv. Det er ikke nok bare at se på en enkelt faktor for at bestemme individets position i samfundet, hvis man fx tager økonomi, kan en håndværkeruddannet i nogle tilfælde tjene det samme som en akademiker. Hvis man så går ind og ser på de to individer, kan der på trods af den økonomiske lighed sagtens være stor forskel på de to mennesker. Dette kunne fx være sundhed, opdragelsesmønstre eller noget som forskel på status i sociale sammenhænge.
Lad os kigge på de tre kapitaler.
Økonomisk kapital
Økonomisk kapital må siges at være den mest håndgribelige af de tre kapitalformer. I modsætning til de andre kapitalformer er den nemlig fysisk håndgribelig og kan måles helt nøjagtigt. Økonomisk kapital er et udtryk for individets økonomiske råderum, altså hvor meget en person er værd i kroner og ører. Når man måler økonomisk kapital, er det individets indkomst samt dets værdier som fx grundbesiddelser og aktier. Når man forsøger at lave en klassedeling i samfundet fx arbejderklasse og kapitalejer, har det oftest været økonomisk kapital, som man har målt på. Pierre Bourdieu mente dog, at økonomisk kapital ikke alene udgjorde et fuldstændigt grundlag for individets position i samfundet.
Social kapital
Ifølge Pierre Bourdieu udvikler individet sin sociale kapital igennem investeringer i andre mennesker, som på den måde knytter bånd. Bourdieu ser den sociale kapital instrumentalt og som et led i den sociale reproduktion. En given person med en lav social status vil oftest omgås andre personer med en lav social status i samfundet. Personen har altså ikke adgang til så mange ressourcer igennem sine egne sociale relationer, som en person med en høj social status. Eksempelvis får mange deres arbejde igennem deres eget personlige netværk. Der er en forskel på, hvilken branche man tilhører. Ens sociale kapital kan altså sammenfattes til at være familie, venner, kollegaer og andre grupper eller netværk, man tilhører. Ud over at disse relationer er vigtige, er det altså også vigtigt, hvem det er, man har relationer til, i forhold til deres adgang til forskellige ressourcer.
Kulturel kapital
Sammenlignet med de to andre kapitalformer er kulturel kapital nok mere flydende, og det kan være svært for udenforstående at vurdere mængden af kulturel kapital. Bourdieu genkender tre former, som kulturel kapital kan have. Den første er tilknyttet individet igennem indlæring. Det kan fx være uddannelse eller bestemte evner. Individet skal investere ressourcer for at tillære sig disse, og dets værdi i forhold til kulturel kapital kommer ikke af selve det tillærte, men i stedet hvordan det opfattes udefra. Hvis individet mestrer en form for kunst fx opera, vil denne kunst kun blive værdsat i nogle sammenhænge. Det kan også være bestemte handlemåder, der gør individet i stand til at agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Kulturel kapital kan også optræde i en fysisk form. Her er der tale om fysiske genstande, der tillægges en kulturel værdi fx en bog eller et maleri. Den tredje form som kulturel kapital fremkommer som er en institutionaliseret form. Her er der tale om uddannelsessteder, der udsteder eksamensbeviser til deres elever. På den måde kan individer sammenlignes og tilskrives en bestemt værdi på arbejdsmarkedet ud fra nogle fastsatte normer.
Kulturel kapital opnås hovedsagligt igennem socialisering samt uddannelse. Uddannelse foregår som allerede nævnt ved at erhverve sig forskellige kompetencer. Socialisering er noget mere kompliceret. Den måde, som et barn lærer at tale og formulere sig på hjemmefra, er blandt andet et udtryk for kulturel kapital, men det er også værdier og normer, som tilegnes gennem socialisering. Opnåelsen af kulturel kapital tilegnes altså allerede fra børnene er helt små, og man taler fx om børn fra ”hjem med klaver ”.
Når man snakker om kulturel kapital, er det vigtigt at skelne mellem forskellige kulturer. Nogle kulturer tillægges en højere værdi end andre. Begrebet finkultur er altså vigtigt i denne sammenhæng. Man kan have en høj kulturel forståelse inden for en bestemt subkultur, men hvis denne subkultur ikke værdsættes af det øvrige samfund, har det ikke den samme positive effekt for individet, som hvis det havde været anset for at være en finere kultur.
Sammenhængen mellem kapitalerne
Pierre Bourdieu mente, at der var en sammenhæng mellem de forskellige kapitalformer, og at man ved en besidde den ene kunne tilegne sig den anden. Økonomisk kapital kan du bruge til at tilegne dig social kapital på flere forskellige måder. Hvis du har penge, kan du vælge at bosætte dig i et bestemt område, hvor der bor ressourcestærke mennesker. Ved at bosætte sig bestemte steder og melde sig ind i bestemte klubber kan individet få en højere social kapital igennem de kontakter, der dannes i nærmiljøet. Et økonomisk råderum kan også give et tidsmæssigt råderum, hvor der kan investeres i social kapital.
Individet kan også bruge økonomisk kapital til at tilegne sig kulturel kapital. Det kan blandt andet gøres ved at betale for rejser, bøger, malerier eller besøge museer og teatre. Ud over en tidsmæssig investering kræves der nogle gange også en økonomisk investering ved indlæring af forskellige evner. Uddannelse i Danmark er som oftest gratis, men undervisning i blandt andet fx musik eller andre kunstformer kræver ud over betaling til underviseren, også at man har råd til at erhverve sig de krævede remedier. Hvis man ser på folkeskolen, hvor nogle er mere velfungerende end andre, kan en bolig i det ”rigtige” skoledistrikt tilegnes gennem økonomiske midler.
Økonomisk kapital kan tilegnes igennem social kapital. Hvis man kender en, som arbejder et bestemt sted, kan personen muligvis hjælpe en med at få arbejde der. I nogle brancher er det mere udbredt end andre, at man benytter sig af personlige kontakter i forhold til ens arbejde. Hvis man står og mangler en læreplads, kan det være en stor fordel, at man allerede har kontakter inden for den branche, hvorigennem den kan anskaffes.
Hvordan man kan opnå kulturel kapital igennem social kapital, er dog ikke helt så simpelt. Hvis du har sociale kontakter i diverse miljøer, kan de fungere som adgangsbillet til disse. Hvis fx din onkel eller en anden har adgang til et højere socialt lag, kan du derigennem lære kulturen for på den måde at øge din kulturelle kapital. Det kan også være, at du har forskellige kontakter i udlandet og derigennem får mulighed for at rejse til udlandet selv på trods af, at du har begrænset økonomiske ressourcer.
Hvordan kan man så opnå økonomisk kapital, hvis man besidder kulturel kapital? Hvis du har en høj kulturel kapital, vil du have nemmere ved at begå dig i forskellige miljøer, der giver et større økonomisk potentiale. Kulturel kapital på institutionel form, altså eksamensbeviser, kan også bidrage til en øget økonomisk kapital. Et bevis på en bestemt faglig kunnen er i mange tilfælde krav for at få arbejde forskellige steder. Erhvervserfaring har selvfølgelig også en betydning, men du kan fx ikke være autodidakt, når det kommer til fag som jura eller medicin.
Social kapital kan opnås igennem kulturel kapital. Dette sker blandt andet i forhold til selve dannelsen af sociale kontakter. Hvis du har høj kulturel kapital, vil du have lettere ved at gebærde dig i højere sociale lag. Det, at der knyttes bånd mellem mennesker, er ofte et spørgsmål, om man ”svinger” sammen. Det kan blandt andet være et udtryk for ens humor, værdigrundlag eller fælles fritidsinteresser. Alle disse er socialt betingede og kan føres tilbage til at være et udtryk for kulturel kapital. Forfatterne til ”Når gymnasiet er en fremmed verden” bemærkede, at da de skulle bruge folk med en bestemt social baggrund, var der en tendens til, at de interviewede personer var en del af en gruppering (Ulriksen et. al. 2009).
Artiklen er skrevet af Anders Ulderup, som er sociologistuderende fra Aalborg Universitet.